Samlelån

Med et samlelån kan du konvertere flere smålån til et stort lån – oftest med bedre vilkår. Derved sparer du en masse penge til renter og gebyrer, og kan hurtigere blive gældfri. Vi giver dig overblik over udbyderne af samlelån, og viser dig, hvordan du finder den billigste og hurtigste genvej til at blive gældfri på.

 

Sammenligningen af lån på denne side kan være et udvalg af de samlede muligheder i Danmark. Vi bruger alle lån, som er stillet os til rådighed, men der kan være flere på markedet. Vi modtaget en mindre kommision, hvis du vælger at låne gennem denne side, som det er tilfældet med alle sider.

Har du fået optaget en masse dumme smålån med høje renter, kan det være svært at få økonomien til at hænge sammen. For selv om hvert enkelt lån kun koster dig nogle få hundrede kroner hver måned, løber de mange småbeløb op. Samtidig ender du med at bruge en masse penge på renter til de forskellige lån. Det er kort sagt en alt for dyr løsning.

Heldigvis er der låneudbydere, der har specialiseret sig i at tilbyde de såkaldte samlelån. De går i alt deres enkelthed ud på, at du samler alle dine smålån til et stort lån hos den pågældende udbyder. Vi har samlet en oversigt over udbydere af samlelån, så du kan finde den, der passer bedst til dig. Efter oversigten kan du læse mere om samlelån, og hvordan du finder det billigste samlelån.

Samlelån giver flere penge på kontoen

Når du har optaget et samlelån, indløser udbyderen dine mange smålån. Så har du kun det store lån at betale tilbage på – til en meget bedre rente end du havde på smålånene.

Samtidig skal du kun betale et sted, hvor du før betalte mange steder. Det betyder, at du ikke bare sparer penge til dyre renter. Du slipper også for at betale en masse betalings- og andre gebyrer.

Så alt i alt sparer du rigtig mange penge. Penge som du får ekstra til rådighed på kontoen hver måned, fordi du har været snusfornuftig med din privatøkonomi.

Sådan fungerer samlelån

Som du kan se, er der flere forskellige udbydere af samlelån. Derfor kan der godt være forskel på, hvordan proceduren er for samlelån hos de forskellige udbydere. Men generelt fungerer de nogenlunde sådan her:

  1. Du opgiver typen på hvert af de smålån, du har, og fortæller, hvor meget du har betalt hver måned, samt hvor meget du skylder på lånet.
  2. Hos nogle låneudbydere kan du samtidig søge om et beløb oveni, som du får udbetalt kontant.
  3. Nu får du opgivet et bud på dit samlelån, som du så oftest kan tilpasse yderligere i forhold til løbetid etc.

Du skal være opmærksom på, at der hos nogle låneudbydere er et krav om, at du låner et vist minimumsbeløb. Det ligger typisk på mellem 50 og 75.000 kroner. Så du skal have en del smålån, før det kan betale sig, eller f.eks. være villig til at kaste et eventuelt bil- eller andet lån med ind i pulje, for at komme op over minimumsgrænsen for lånet.

Så selv om samlelånet kan lyde som en smart løsning, skal du altså oftest have behov for et samlelån af en vis størrelse, før du kan ansøge om det. Til gengæld kan du så tit komme ned på renteudgifter, der svarer til halvdelen eller en fjerdedel af dem, der er på dine smålån – og har du optaget kassekreditter, vil du oftest opnå en endnu større besparelse.

Ekspertens tip: Samlelån giver en reel gevinst

Ifølge Mads Hvidberg fra MONEYBANKER giver samlelån dig en altid en reel gevinst – også selv om rentebesparelsen er minimal. Han udtaler:

Mads Burla Hvidbjerg, MONEYBANKERHvis du overvejer at samle dine lån til ét samlet lån, skal du være opmærksom på, hvordan dine nuværende omkostninger er sammenlignet med omkostningerne ved et eventuelt samlelån. I forhold til rente, gebyrer og øvrige lånevilkår vil du kunne se, om du reelt set har en besparelse at hente ved at samle lånene og så tage stilling til, hvad du skal gøre på baggrund af disse tal.

Du skal dog også tage det aspekt med, at det kan give dig bedre overblik med ét samlet lån. Har du f.eks. en tendens til at glemme dine afdrag og tilbagebetalinger, hvilket resulterer i rykkergebyrer og tilsvarende, kan det være en bedre økonomisk beslutning at samle alle dine lån. På denne måde skaber du bedre betingelser for dig selv, da du kun skal huske at betale afdrag ét sted.

Og hvis du i øvrigt tænker, at det er billigere at låne gennem din traditionelle bank fremfor gennem en online låneudbyder, forholder det sig ikke nødvendigvis sådan.

Hvem kan optage et samlelån

Ligesom med måden du optager et samlelån på, er der lidt forskellige krav til dig som låntager, alt efter hvilken låneudbyder du ansøger om samlelånet hos. Men typisk skal du:

  • Som minimum være 20 år eller derover
  • Ikke være registreret i hverken Experians RKI-register eller Bisnodes Debitor Register
  • Være dansk statsborger
  • Have dansk folkeregisteradresse
  • Have dansk NemID og NemKonto
  • Have en positiv kreditvurdering

Samtidig vil du oftest blive bedt om at stille med seneste lønseddel og en årsopgørelse hos de fleste udbydere af samlelån. Du bliver tit også spurgt om, hvor mange penge du har tilbage, efter de faste udgifter er betalt. På den måde kan låneudbyderne vurdere, hvorvidt du er i stand til at overholde dine forpligtelser på samlelånet.

Hvordan finder du det billigste samlelån

Skal du finde det billigste samlelån, er det ikke renterne alene, du skal fokusere på. I stedet handler det om den såkaldte ÅOP-værdi. Den angiver, hvor mange procent af det beløb, du betaler af på samlelånet over et år, der går til renter og gebyrer på lånet. Altså hvor meget lånet koster dig over et år udover de penge, der går til selve afdraget på lånet.

Denne værdi skal naturligvis være så lav som mulig, for at der er tale om det billigste lån. ÅOP er altså en form for kilopris på lånet. Så spejd efter ÅOP-værdien hos hver enkelt låneudbyder og brug den til at sammenligne de forskellige låneudbydere med.

Er det ikke billigere at samle lån i banken?

Du er sikkert vokset op med, at det altid er billigere at låne i banken. Det er dog ikke nødvendigvis tilfældet, hvis der er tale om forbrugslån. Her ligger bankerne oftest på niveau med låneudbyderne på nettet, når det kommer til renteniveauet. Låner du meget mere end de 50-75.000, som oftest er minimumbeløbet hos onlineudbyderne, er de dog altid billigere end banken.

Til gengæld har banken sjældent et krav om, at du skal låne over et vist minimumsbeløb. Samtidig har de oftest også mulighed for at tilbyde dig endnu lavere renter. F.eks. hvis du stiller sikkerhed for lånet ved at låne i friværdien i din bolig til at indfri smålånene med. Så bliver lånet en del af dit boliglån, som der tit er noget nær ingen rente på.

Bagsiden af medaljen er dog, at du tit skal stille med både budget og sikkerhed, hvis du skal låne ret meget over 25-30.000 kroner. Samtidig er behandlingstiden på banklån i den størrelsesorden og opefter oftest noget længere end den, du har hos onlineudbyderne af samlelån.

Hvad skal du vælge for et samlelån?

Ligegyldigt hvor du låner penge til at samle dine smålån til et stort lån, er det vigtigste, at du finder et samlelån, der gør dig gældfri på kortest muligt tid til den laveste ÅOP.

Derved får du ikke alene mere luft i privatøkonomien, så snart lånet er blevet bevilliget. Du kan også hurtigere se frem til at få endnu mere luft i privatøkonomien, når du først er blevet helt gældfri.

Journalist Benny Christen Grandahl

Benny Christen Grandahl, Cand. Comm og it-journalist har over de sidste 30 år fulgt lånemarkedet fra de første quick-lån blev udbudt i butikkerne med ansøgning via fax, og til vore dages muligheder for at formidle lån online på nettet til alle og enhver, der står og mangler penge. Gennem hans it-journalistiske virke som både journalist, redaktør, chefredaktør og udgiver på både magasin- og bogforlag, har han hele vejen holdt skarpt øje med branchen og gentagende gange skrevet om dens mange faldgruber.