Kviklån

Kviklån er en fællesbetegnelse for de hurtige – oftest mindre – lån, du kan tage via online låneudbydere på nettet. De kendetegnes ved, at både ansøgning og svar på om du kan få lånet, går meget hurtigt, samt at du ikke behøver stille sikkerhed for lånet. Lånebeløbet behøver heller ikke være af mindre karakter. Således kan du i dag låne op til 400.000 kroner online på den måde. Læs mere om kviklån, hvordan du optager dem og hvad du skal se efter, når du vælger låneudbyder på nettet.

Betegnelsen kviklån anvendtes tidligere primært om mindre lån på under 10.000 kroner og blev også tit anvendt om de populære mikro– eller sms-lån, der i dag er omlagt til en form for kreditter.

Hvad er et kviklån?

I dag anvendes betegnelsen kviklån mere generelt om online lån og dækker således i de flestes optik alle former for lånemuligheder på nettet. Fælles for disse er nemlig, at både ansøgning og svar på lånet foregår meget hurtigt – det som gør lånene kvikke – samt at de ikke kræver, at du stiller sikkerhed for lånet.

Se oversigten lige her (Affiliate link)

Du behøver ikke stille sikkerhed for kviklån

Det vil sige, at låntager ikke vil have sikkerhed i f.eks. den bil, du køber for de lånte penge. Derved kommer de ikke og tager den, hvis du ikke kan betale dine afdrag på lånet. For i princippet er låneudbyderen ligeglad med, hvad du bruger de lånte penge på. Du kan købe hvad som helst for pengene.

Du behøver faktisk ikke engang stille sikkerhed, selv om du låner helt op til 400.000 kroner. Det er maksimumsbeløbet på de kviklån, vi har kunnet finde hos nettets låneudbydere. Dette beløb synes i øvrigt fortsat at stige, nu hvor vi er kommet på den anden side af finanskrisen.

Men er det ikke usikkert, ikke at bede om sikkerhed, hvis du låner så store beløb ud til folk? Jo! Låneudbyderne løber en større risiko ved ikke at bede om sikkerhed. Derfor betaler du oftest også en højere rente på kviklån, end du gør, hvis du låner i banken.

Konkurrencen presser renteudgifterne på online lån nedad

Du er sikkert opdraget hjemmefra med, at det er billigst at låne i banken – og at man bliver snydt og bedraget, hvis man låner på det såkaldte “grå lånemarked”. Det er alt for dyrt, fordi renterne er tårnhøje og gebyrerne er nærmest dummebødeagtige.

Så grelt er det nu ikke fat. Ikke længere. For det grå lånemarked er flyttet på nettet, og over de seneste tyve år er konkurrencen blevet hårdere og hårdere. Ja, faktisk har der aldrig været så mange, der vil låne penge til dig på nettet, som der er i dag.

Det har naturligvis betydet, at renter og gebyrer er blevet lavere. Forskellen i rente- og gebyrniveauet mellem de forskellige låneudbydere er dog ikke astronomisk stort. Faktisk er forskellene oftest mikroskopiske. Alligevel kan selv en forskel på en kvart eller halv procent i rente godt løbe op i mange penge, alt efter hvilken løbetid på lånet, som du vælger. Jo længere løbetid, jo mere sparer du på selv en lille forskel på renteprocenten.

Nye låntyper er en måde at skille sig ud fra mængden på

Det er dog ikke alle, der vælger at konkurrere på billigere renter og gebyrer. Nogle lancerer også nye låntyper, for at skille sig ud fra de andre låneudbydere.

De fleste af disse nye låntyper viser sig dog oftest at være dyrere end de traditionelle. I stedet tilbyder de lånene på nogle andre, tilsyneladende lettere vilkår, eller forsøger at få det til at se mere tillokkende ud at låne hos dem ved at lokke med afdragsfrie måneder – hvor du fortsat betaler rente – eller lignende.

De såkaldte sms- eller mikrolån var en sådan måde at differentiere sig på. De blev lynhurtigt populære, men da hele lånet skulle afdrages på en gang efter blot en måned, gav det mange problemer med at overholde tilbagebetalingsfristen. Derfor blev der lovgivet på området, så der kom betænkningstid på 48 timer på denne låntype.

Det fik udbyderne af denne type lån til at omlægge deres lån til en form for kredit med lidt længere afdragsperiode. På den måde omfattes de ikke af de nye regler. Derved kunne de endnu en gang skille sig ud fra de andre låneudbydere på markedet.

Låneudbyder eller låneformidler

Flere af de store låneudbydere har fundet en anden måde at skille sig ud fra mængden på. De har enten selv oprettet egne firmaer eller indgået aftaler med andre firmaer, der formidler lån for dem. Derved virker det reelt som om, antallet af låneudbydere er endnu større, end det reelt set er.

Oftest gør det ingen forskel på udgifterne ved lånet, om du låner hos en låneudbyder eller en låneformidler. Låneformidlere får oftest enten en provision af låneudbyderen, eller tjener penge på at markedsføre andre produkter til de låneansøgere, som de formidler videre til låneudbyderen.

Vil du finde ud af, om du har fat i en låneudbyder eller låneformidler, er det en god ide altid lige at læse det med småt nederst på låneudbyderens hjemmeside eller på deres Om os-side. Er der tale om en låneformidler, skal de nemlig skrive, hvem de formidler lånene for.

For reelt set er det låneudbyderen, som foretager behandlingen af din låneansøgning. Er du derfor landet på en hjemmeside, der formidler lån for en låneudbyder, du tidligere er blevet afvist hos, nytter det ikke noget at forsøge at ansøge om et lån gennem den pågældende låneformidler. Den bagvedliggende låneudbyder vil med stor sikkerhed afvise dig igen.

Ekspertens bedste råd til Kviklån.

Kviklån har i længere tid haft et dårligt ry også når man ser luksusfælden. Det er en ond spiral at tage kviklån.

Ifølge Ekspert på kviklån, Kim Jørgensen fra MrFinans.dk (Sponsoreret), mangler mange information om deres muligheder. Kviklån er ikke farlige pr. definition. Det handler alene om at du som låntager skal tænke dig om. Hvis du hopper på det første og bedste kviklån, så kan du risikere at skulle betale enorme renter og ÅOP, der kan sende din økonomi i ruin.

Men hvis du kigger alle dine muligheder igennem og eventuelt søger rådgivning inden du gør det så kan du finde lån, hvor renten er ganske fornuftig. Naturligvis vil renten og ÅOP på korte eller usikrede lån være højere end i banken, men det kan være umuligt at møde bankernes enorme krav til rådighedsbeløb.

Ifølge vejledningen fra Finanstilsynet skal en familie på 2 voksne og 2 børn, have mellem 22.000 og 25.000 efter faste udgifter, his du skal købe et hus.

Der er ikke mange familier i Danmark, der rent faktisk kan leve op til at have 25.000 efter skat når dine regninger er betalt.

Derfor kan man ifølge Eksperten Kim Jørgensen, nemt komme i en situation, hvor Kviklån er tillokkende.

Det vigtige at huske ved netop ”Kviklån” er navnet. Det er et hurtigt lån, men ikke nødvendigvis dyrt.
Hvis du kigger efter, kan du tage lån med hurtig udbetaling og stadig holde renten på mellem 9,75 og 15% Typisk det samme du skal betale for forbrugslån i banken.

Sådan finder du det billigste og bedste kviklån

Skal du låne penge, er du naturligvis altid interesseret i at finde den billigste låneudbyder, hvis du vil optage et kviklån. For afdragene på dit lån kommer til at få indflydelse på din privatøkonomi i hele lånets afdragsperiode. Så jo færre udgifter, der løber på lånet, jo bedre.

Men da markedet kan virke stort, broget og noget uoverskueligt, har vi samlet en oversigt over de mest fordelagtige udbydere af kviklån her på siden. Her kan du se alle oplysninger om, hvor meget du kan låne, hvor høj renten er, samt hvor korte eller lange afdragsmuligheder, det er til at få.

De lån vi viser her på siden udgør kun en del af dem der findes i Danmark. Det kan derfor være muligt at finde kviklån med bedre renter

ÅOP er din genvej til at finde det billigste lån

Ud for hver låneudbyder har vi også angivet lånets ÅOP – det er en værdi, som angiver de Årlige Omkostninger i Procent af det samlede afdrag på lånet, som du tilbagebetaler på et år. Det er en vigtig faktor, som du især bør holde øje med, hvis du vil sikre dig det billigste lån.

For ÅOP angiver, hvor stor en procentdel af det, du tilbagebetaler på lånet over en år, der går til renter, gebyrer og andre udgifter på lånet. Jo lavere den værdi er, jo mindre koster lånet dig. Det vil sige, at ÅOP fungerer som en slags kilopris på lån, og kan bruges til at sammenligne de forskellige låneudbydere med.

For det er ikke nok at en låneudbyder har en lav rentesats. Gebyrer og f.eks. udgifterne til etableringen af lånet, kan nemt gøre det dyrere at låne hos denne låneudbyder end hos den, der har en lidt højere rente, men lavere gebyrer.

Derfor er det ÅOP-værdien du skal bruge, når du sammenligner lån. Du kan læse mere om ÅOP her.

Pas på de gebyrer, der ikke regnes med i ÅOP

Samtidig skal du være opmærksom på, at f.eks. gebyret for betalingsservice ikke regnes med i lånets ÅOP, ligesom rykkergebyrer og andre gebyrer, som kun skal betales under visse omstændigheder, heller ikke medtages. Så vælger du at køre lånet over betalingsservice, kan du faktisk selv komme til at gøre lånet dyrere.

De fleste låneudbydere tilbyder faktisk heller ikke betalingsservice som en mulighed længere. De vil meget hellere trække pengene direkte på din konto. Det giver dem meget større sikkerhed for, at du husker at betale lånet rettidigt hver måned. Derfor er denne tilbagebetalingsmulighed altid uden gebyrer.

Hvad med kviklån som er gratis eller rentefrit?

Men hvad med gratis eller rentefri kviklån? De blev især kendt, da sms-låneudbyderne kom på markedet for efterhånden 10 år siden. Her tilbød de, at nye kunder kunne tage det første lån gratis. Det vil sige, at de kun skulle betale det beløb tilbage, som de have lånt, hvis de gjorde det inden for en frist på typisk 30 til 45 dage. Overholdt du fristen, løb der hverken renter eller gebyrer på din lån.

Denne lånemulighed tilbydes stadig nye kunder, selv om låneudbyerne i dag har været nødsaget til at lægge lånene om til en form for kredit med en længere tilbagebetalingsperiode end tidligere. Men muligheden for at få det første lån rente- og gebyrfrit, hvis du betaler hele beløbet tilbage på en gang inden for 30 dage, eksisterer altså stadig.

Men altså kun første gang du låner. Derefter skal du betale renter og gebyrer som alle andre af låneudbyderens kunder.

Andre former for rentefrie kviklån

Der findes også andre former for rentefrie kviklån. Her gælder rentefriheden dog oftest kun fra etableringen og frem til første afdrag eller i en periode på f.eks. 45 dage fra oprettelsen. Derefter betaler du fuld rente på lånet.

Andre kviklån er helt rentefrie, men har så f.eks. et højere stiftelsesgebyr. Altså koster lånet dig stadig noget, selv om det er rentefrit. Stiftelsesgebyret lægges bare oveni, så du kommer til at afdrage i længere tid på lånet, end hvis der ikke havde været noget gebyr.

Endelig findes der den type rentefrie lån, som du tilbydes, hvis du køber noget i en butik, eller f.eks. køber en mobil med et rentefrit lån i et mobilselskab. Her er omkostningerne til lånet oftest skjult i den pris, som du giver for varen eller i form af et højere stiftelsesgebyr, som omtalt ovenfor.

Løbetiden – en anden vigtig faktor ved optagelse af kviklån

Når du låner penge, betyder løbetiden på lånet også en hel del for, hvor dyrt lånet samlet set bliver for dig. Løbetiden er den tid, det tager dig at betale lånet tilbage. Den ligger typisk på mellem 12 og 72 måneder.

Jo længere tid du er om at betale lånet tilbage – altså jo længere løbetid – jo flere renter løber der på lånet. Derfor vil det naturligvis altid være billigst at vælge den kortest mulige løbetid, som du har luft til i din privatøkonomi.

For når du vælger løbetid, handler det om at finde en balance mellem, hvor meget du har råd til at afdrage hver måned og hvor meget luft du gerne vil have i dit budget til uforudsete udgifter. Det nytter jo ikke noget at gældsætte dig så kraftigt, at du er nødt til at optage et nyt lån, for at kunne købe en erstatning for det køleskab eller den opvaskemaskine, der bryder sammen.

Omvendt er det heller ikke smart, bare at vælge den længst mulige løbetid, fordi du så kommer til at sidde med så lille og nemt overkommeligt afdrag som muligt hver måned. Det vil ende med at koste dig mange penge hen over lånets løbetid, fordi der hele tiden bliver ved med at løbe renter på lånet.

Så alt efter lånets størrelse, bør du vælge den løbetid, du har råd til, som giver dig det billigst mulige lån.

Kviklån på 5000 eller derunder

Med de helt små kviklån på under 5.000,-, kan du oftest kun vælge de forholdsvis dyre kreditløsninger hos f.eks. Vivus og lignende. For på nær et par enkelte låneudbydere, har de fleste andre udbydere af kviklån en minimumsgrænse på netop 5.000 kroner for de lån, du kan søge om. Nogle udbydere kræver endda, at du låner minimum 10.000 kroner, før de vil tilbyde dig en lånemulighed.

Det efterlader dig med en meget dyr lånemulighed. Så her vil vi anbefale, at du enten ”runder op” til 5.000 kroner og låner hos de traditionelle låneudbydere med 12 måneders løbetid på lånet. Det gør det billigere end at låne hos kreditudbyderne.

Alternativt kan du i stedet enten låne pengene af venner og familie eller se, om du ikke kan få en aftale med din bank.

De fleste banker vil uden de store sværdslag eller krav om budgetter m.v. gerne give dig en kassekredit på 5-10.000 kroner, så længe de kan se, at du har en fast indtægt. Men pas på. For mange ender kassekreditten med at blive det nye nulpunkt på bankkontoen – og det er der kun banken, som tjener penge på.

Kviklån på mellem 5000 og 10.000 kroner

Skal du låne et beløb på mellem 5.000 og 10.000 kroner, giver de traditionelle udbyder af kviklån på nettet et alternativ til kredit-låntyperne og kassekreditten i banken. Men kun, hvis du vælger en løbetid på lånet på 12 måneder.

Vælger du at betale lånet tilbage over 24 måneder, ender det reelt set med at koste det samme, som hvis du valgte et lån hos f.eks. Vivus eller andre kredit-udbydere. Men afdragene er selvfølgelig mere overkommelige.

Lån på over 10.000 kr.

Ved lån på over 10.000 kroner er de traditionelle udbydere af kreditlån din eneste lånemulighed, hvis banken ikke vil låne dig pengene.

Her handler et især om at finde en fornuftig balance mellem, hvad du har råd til at betale tilbage hver måned, og hvad du gerne vil have af luft i privatøkonomien. Jo lavere lånebeløb, jo kortere afdragstid bør du går efter. Lad være med at lade dig besnære af tanken om små og nemme afdrag.

Hvem kan optage kviklån?

For at kunne optage et kviklån, kræver de fleste låneudbydere, at du:

  • Er 20 år eller derover – nogle låner først ud til dig, hvis du er fyldt 23 år
  • Ikke er registreret i RKI eller Kreditor Registeret som dårlig betaler
  • På forlangende kan dokumentere en fast indtægt via lønsedler
  • Har adresse her i landet og oftest også, at du er dansk statsborger
  • Har et dansk telefonnummer og oftest også en mailadresse

Selv om du ikke kan opfylde et eller flere af disse krav, kan du oftest alligevel godt få bevilliget et lån på særlige vilkår. Kun alderskravet og registreringen som dårlig betaler, er de eneste ufravigelige krav hos de fleste låneudbydere.

Kviklån til unge på 18 år

Men hvad så hvis du er mellem 18 og 20 år og har brug for et lån. Ja, så er du henvist til banken eller de få låneudbydere, som tilbyder lån til unge, allerede fra de bliver myndige som 18-årige.

Dem kommer der flere og flere af. F.eks. tilbyder det største finansieringsselskab og flere af de nyere udbydere af lån på nettet, lån til dig der kun lige er fyldt 18 år. Men de lidt mere konservative låneudbydere, som har været i markedet i mange år herhjemme, kræver alle, at du er fyldt minimum 20 år, før du kan låne hos dem.

Hvornår er det en god ide at låne uden om banken?

Men uanset konkurrencesituation og lavere renter, er det vel stadig mere sikkert at låne i banken?

Ikke nødvendigvis. For netop på grund af konkurrencesituationen inden for online lån, kan du faktisk godt finde lån på nettet, der er billigere end et almindeligt forbrugslån i banken. Dem finder du oftest hos de største af online-låneudbyderne, der tit også driver indlån og tilbyder andre bankforretninger.

Derved kan du låne billigere eller lige så billigt på nettet som i banken og samtidig undgå den langsommelighed og krav om sikkerhed, som du oftest bliver mødt med i banken.

Det gør online lån til et reelt og lige så sikkert alternativ som at låne i banken. Det er værd at have in mente, hvis banken ikke vil bevillige dig det lån, som du ansøger dem om – eller hvis du ikke har tid til at vente på en langsommelig behandling af din låneansøgning i banken.

Bankerne er mere grundige

Det som traditionelt har gjort banklån billigere end online lån, er, at bankerne er mere grundige, når de kreditvurderer folk. De tager ikke de samme chancer, som finansieringsselskaberne på nettet er villige til.

Grundigheden betyder til gengæld, at det tager længere tid at få behandlet din låneansøgning og mange oplever oftest processen som ret formynderisk og fornedrende. For skal du låne et større beløb, eller kender banken dig ikke godt nok, skal du oftest stille med både lønsedler, årsopgørelse og et budget. Det slipper du oftest også helt for hos de fleste låneudbydere på nettet.

I banken skal du tit aflevere et budget

Skal du låne et lidt større beløb – typisk over 25.000 kroner – skal du næsten altid aflevere et budget over privatøkonomien i jeres husstand.

Budgettet skal anskueliggøre over for banken, hvorvidt du har luft nok i din økonomi til at betale afdrag på lånet, når de faste udgifter er betalt. Her har banken et sæt regler for, hvor meget luft du skal have i økonomien, for at få et lån af en vis størrelse. Hvor stort dit rådighedsbeløb hver måned skal være, afhænger nemlig af, hvor mange voksne og børn I er i husstanden.

Gældsfaktor og soliditet

Alt efter hvor mange penge du skal låne, kigger banken også på husstandens gældsfaktor og soliditet. Det er to faktorer, der fortæller banken noget om, hvor stor risiko der er for, at I ikke kan overholde jeres afdrag, samt hvor stor sikkerhed der er, for at banken kan få deres penge, hvis I ikke kan betale dem tilbage.

Gældsfaktoren udregner banken ved at se på, hvor stor husstandens samlede gæld er i forhold til den samlede indkomst før skat. Jo lavere procentsats gælden udgør af indkomsten, jo større sikkerhed er der for, at I kan overholde jeres afdrag.

Soliditeten finder de frem til, ved at lægge værdien af husstandens ejerbolig, biler og andre værdifulde emner sammen og trække gælden fra. Det beløb divideres så med den samlede værdi af husstandens aktiver (bolig plus biler og så videre). Det giver en procentsats, der angiver husstandens soliditet. Jo højere den er, jo større sandsynlighed er der for, at banken siger ja til lånet.

Banken stiller krav om sikkerhed

Som vi tidligere har været inde på, stiller banken oftest krav om sikkerhed for lånet, så snart lånebeløbet kommer op over en 25-30.000 kroner. Hvor grænsen går, afhænger helt af, hvor godt banken kender dig, samt hvilken kreditvurdering de har givet dig.

Sikkerhed vil sige, at du skal stille noget værdifuldt som sikkerhed for lånet. Det kan være din bolig, den bil du låner penge til eller noget helt tredje. Det kan banken så komme og tage fra dig, hvis du ikke kan indfri lånet.

Banken vil efterfølgende sælge det og trække det, de får for det fra det, som du skylder banken. Derefter vil de forsøge at indgå en aftale med dig om at afdrage resten eller forsøge at inddrive pengene på anden vis.

Kan du ikke blive godkendt af banken til et lån

Kan banken ikke godkende dig til et lån, er din eneste anden mulighed at forsøge en af låneudbyderne på nettet. Det betyder som allerede nævnt ikke nødvendigvis, at du ender med at skulle betale mere for lånet, end du ville have skullet i banken.

Følger du de råd, vi har givet dig i artiklen her, kan du nemt vurdere de enkelte kviklån på nettet og finde det både billigste og bedste sted at låne penge på nettet. Lån Penge nu

Lån på nettet og slip for sikkerhed og dokumentation af indtægt

Samtidig slipper du som sagt for at skulle stille sikkerhed. Er der tale om et mindre beløb på under 25-50.000, slipper du også for at skulle fremvise lønsedler eller på anden måde dokumentere, at du har en fast indkomst for at blive godkendt til at optage lånet.

Det betyder dog ikke, at du ikke skal kunne dokumentere det senere, hvis låneudbyderen kommer i tvivl. For i de fleste lånekontrakter står der nemlig en passus om, at du til enhver tid skal kunne fremvise dokumentation for dine indtægtsforhold – typisk i form af lønsedler eller årsopgørelse. Kan du ikke det, kan låneudbyderen kræve lånet indfriet på stedet.

Journalist Benny Christen Grandahl
Latest posts by Journalist Benny Christen Grandahl (see all)