Kort gennemgang af online lån

af

Internettet flyder over med lånetilbud og der dukker konstant nye udbydere op. Vi låner også mere end nogensinde før, men, hvordan sikrer vi os imod at ende derude, hvor vi ikke kan bunde?
De fleste af os har set Luksusfælden og mange af os har sikkert også rystet på hovedet over de situationer der bliver udstillet i programmet, for ’sådan ville jeg aldrig gøre!’. Men sandheden er, at vi alle kan ende der, hvis ikke vi er opmærksomme, når vi optager lån. Læs med og få et overblik over, hvordan du bedst undgår at ryge i fælden.

Vær forberedt

Hvad enten du går med tanker om at låne penge eller ej, så er det altid en god ide at have et godt og grundigt overblik over økonomien.

Derfor er et budget altid anbefalelsesværdigt. Det betyder, at du har fuld forståelse for din hverdagsøkonomi hele tiden og derfor også ved, hvad og om du har råd til at låne og afdrage.

Når du lægger et budget er det vigtigt at være så præcis som muligt, så du har helt faste tal at gå ud fra og ikke ender med at blive overrasket.

Når du ansøger

Er du kommet i en situation, hvor du har vurderet, at et online lån er nødvendigt, så er her også en række ting du kan gøre for at give dig selv de bedst mulige odds for at få det bedste og mest fordelagtige lån – og have en reel chance for at komme ud af det med skindet på næsen.

  • Indhent altid flere tilbud. Det er gratis og giver dig den bedste mulighed for at sammenligne de endelige tal, så du kan finde det tilbud, der passer bedst til dine behov.
  • Sæt løbetiden så lavt som muligt. Jo kortere tid lånet løber, des billigere bliver det i sidste ende. Selv om afdragene er højere, bliver de samlede udgifter lavere til sidst.
  • Lån så lidt som muligt. Så beløbet til det mindste du kan, så du ikke låner mere end højst nødvendigt.

Ved at følge de tre råd kan du sørge for at finde det billigste lån og komme ud af det igen så hurtigt som muligt.

Læs det med småt

Når du har godkendt et tilbud vil der komme en endelig aftale, som du skal underskrive. Husk altid af gemme den på din computer eller skrive den ud, så du altid kan læse den igennem, hvis du kommer i tvivl om noget.

Det vigtigste er, at du sørger for at læse hele aftalen igennem og forstår de forhold og betingelser du skriver under på. Det er i denne fase du har muligheden for at komme potentielle ekstra udgifter eller gebyrer i forkøbet, for du låner som regel ikke bare det du skal bruge, men også en ekstra sum der skal dække over oprettelsen af lånet samt en række andre ting. Vær sikker på, at du ikke betaer mere end højst nødvendigt.

Jo mere opmærksom og grundig du er, des bedre lån kan du ende med at finde, så hellere bruge lidt mere tid og spare dig selv for ekstra udgifter.