Hvad er et samlelån?

af

Hvis du ligesom så mange andre danskere gerne vil spare penge, kan det være en fordel for dig at samle dine små lån til ét samlet lån. Et samlelån er et lån, hvor man samler alle sine mindre lån. Ved at samle sin lån til ét kan man spare udgifter til renter og andre gebyrer, der er forbundet med at optage et lån. Ved et samlelån kan du på sigt spare penge, som du kan bruge på langt sjovere ting end at betale renter og gebyrer. Du kan måske komme på den ferie, du længe har drømt eller bygge en solid opsparing op, så du fremover kan få alle dine drømme opfyldt. Ifølge Danmarks Statistik og Finans.dk vil danskerne i langt højere grad end resten af Europa spare penge op. Selvom vi befinder os i en højkonjunktur og aldrig har haft flere penge mellem hænderne, er der opstået en kultur, hvor vi vil forberede os, hvis der skulle opstå dårligere økonomiske tider ligesom under finanskrisen.

For at få råd til at spare op kan det være en stor fordel at samle sine lån. På den måde kan man hurtigt komme ud af lånene med flere penge mellem hænderne og til sin opsparing, end hvis lånene skulle betales af hver for sig.

Hvorfor optage et nyt lån for at betale andre af?

Det kan virke absurd at optage et nyt lån for at kunne betale en række mindre lån af. Umiddelbart lyder det heller ikke særlig smart, men det kan det være. Når du samler dine mindre lån i ét, får du en lang række fordele. Du får lavere rente, færre og mindre gebyrer og ét samlet økonomisk overblik over alle dine lån. Et større overblik over dine lån og økonomiske situation kan også medvirke til at øge motivationen for at afdrage på lånet, fordi man kan se, hvor hurtigt det kan gå og kun skal holde øje med ét lån og én kreditor. Det vil give dig mulighed for at spare op, ligesom mange andre danskere gør i disse tider modsat syd- og østeuropæerne, som ifølge Finans.dk hverken har lyst til at spare op eller investere i større køb, fordi det simpelthen ikke er muligt i denne del af Europa. I Danmark har vi tværtimod alle muligheder for at investere og spare op, og det kan ét samlet lån hjælpe dig med at komme til hurtigt.

 

Hvad skal man være opmærksom med et samlelån?

Hver gang man overvejer at optage et nyt lån eller lægge sine eksisterende lån om, skal man sætte sig grundigt ind i regler, vilkår og betingelser for lånet. Hvis man ikke er helt inde i de forskellige lånetyper og om et samlelån, er det bedste for en selv, kan man altid sammenligne de forskellige lånetyper. Der er mange guides, råd og vejledninger til, hvad man skal være opmærksom på, når man optager lån. Når man optager et lån, er renten, gebyrer og tilbagebetalingstiden nogle af de vigtigste faktorer, man skal være opmærksom på. Et samlelån er ikke nødvendigvis den mest oplagte eller mest fordelagtige mulighed for dig. Det kommer an på, hvordan alle dine andre lån er skruet sammen. Hvis du har mange lån, vil du højst sandsynlig også betale mange penge i renter. Fordelen ved et samlelån vil være større end, hvis du har få lån med lave renteudgifter.

Kan alle lån samles?

Hvis du overvejer at optage et samlelån, skal du være opmærksom på, at det ikke er alle lån, der kan samles i ét. Du kan ikke samle lån, hvor der i forvejen er stillet sikkerhed i. Det kan eksempelvis være et boliglån, hvor der er stillet sikkerhed i form af en bolig. Du kan til gengæld godt samle lån, hvor der ikke er stillet sikkerhed eller pant i. Det kan for eksempel dreje sig om kviklån og kassekreditter. Ved at samle disse lån får du lettere et overblik over din økonomiske situation og en mulighed for at komme til bunds med din gæld. Når man kommer sin gæld til livs, kan man nemmere tænke fremad og turde drømme om fremtiden, og de ønsker man har.