Hvis du har et særligt produkt i kikkerten, som du gerne vil købe, kræver det, at du har penge nok. Har du ikke pengene her og nu, kan du dog købe på afbetaling og sprede betalingen over flere måneder.

At købe kræver penge

For at du kan foretage et køb, er det naturligvis nødvendigt, at du kan betale prisen på varen. Er der tale om en højere pris, er det dog ikke sikkert, at du kan betale det hele på én gang. Køb på afbetaling, hvis du ikke har pengene, dette er nemlig blevet muligt med mange forskellige produkter.

Når du køber på afbetaling, betaler du naturligvis stadig den fulde pris. Forskellen er blot, at du spreder betalingen ud over flere måneder. På den måde kan din indtægter nå at rulle ind på kontoen flere gange, og dette giver mange mulighed for at finansiere dyrere varer.

Husk renter og gebyrer

Køber du på afbetaling, vil det typisk betyde, at du skal betale renter, gebyrer eller begge dele. Typisk vil gebyrerne falde i form af et engangsbeløb, som du skal betale, når du opretter afbetalingen. Renten derimod er oftest et beløb, som du betaler hver måned.

Har du øjnene på en bestemt vare, kan det derfor godt betale sig at undersøge muligheden for afbetaling hos flere forskellige forhandlere. Det kan jo være, at du kan ende med at betale en billigere pris, hvis du køber et andet sted end først planlagt.

Skab et overblik over din økonomi

Når du køber på afbetaling, skal du altså betale nogle ekstra omkostninger, og derfor kan det godt betale sig at skabe et overblik over din økonomi. På den måde kan du nemlig tjekke, om du i virkeligheden har nok penge til at betale hele prisen med det samme, hvilket i mange tilfælde vil være billigere.

Kigger du din økonomi igennem, kan du desuden undersøge, hvor mange penge du har mulighed for at betale hver måned. På den måde slipper du for at foretage et køb, som du i virkeligheden ikke har råd til.

Særlige regler

Sommetider kan du støde på afbetaling, hvor du først begynder at betale af på varen efter en given periode. Desuden er det muligt at finde lån, som er rentefrie eller rente- og gebyrfrie. Det kan godt betale sig at kigge efter disse afbetalinger, hvor der gælder særlige regler.

Inden du springer i med begge ben, er det dog vigtigt, at du tænker dig om. For eksempel betyder rentefri afbetaling ikke nødvendigvis, at du slipper for at betale gebyrer. Er gebyrerne på en afbetaling som denne høje, kan det blive en dyr fornøjelse.

Hvad kan man købe på afbetaling?

Afbetaling er mange steder blevet populært, og det betyder, at du kan købe mange forskellige produkter på denne måde. For eksempel kan afbetaling være en måde at finansiere din nye mobil, seng eller græsslåmaskine.

I mange tilfælde er det elektronik, der betales på afbetaling, men du kan sagtens finde mange andre produkter, hvor du ligeledes kan klare betalingen over flere måneder.